Fartglade danskere bryder loven: Er Saphe safe?

En undersøgelse af danskernes trafikvaner viser, at en væsentlig del bryder hastighedsgrænsen med en trafikalarm i forruden. Teknologiens kvantespring skal ifølge flere forskere ikke begrænses med forbudspolitik.

Af Markus Svante og Morten Hviid

I 2015 så Saphes trafikalarm dagens lys. Siden dengang har mere end 900.000 anskaffet sig den lille sorte boks fra Saphe, der med sirenelyd advarer om politiets fartkontroller, køer og uheld. Ifølge Saphes stifter, Freddy Sørensen, hjælper trafikalarmen generelt med at sænke hastigheden og forhøjer trafiksikkerheden. Med et enkelt tryk på en knap, har de mange brugere markeret politiets fartfælde, hvilket sender en advarsel til de næste Saphe-brugere om at løfte foden fra speederen. Men det er ikke alt, som er fryd og gammen. 

En intern undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at mere end hver tiende ejer af trafikalarmer bruger enheden til at køre for stærkt på de strækninger, hvor politiets fartkontroller ikke er.

Ifølge pressemedarbejder hos Rådet for Sikker Trafik Jeppe Gudmandsen er det bekymrende, at en gruppe udnytter deres Saphe til at køre for stærkt, der hvor politiet ikke står. Han undrer sig derfor over den store udbredelse af den lille sorte boks.

“Hvis man alene bruger den som advarsel til kødannelse, så er det jo et fint instrument. Men når vi kan se, at otte ud af ti i vores undersøgelse bruger dem til at undgå fartbøder, så er det jo noget som bruges til at omgå politiets kontroltryk,” siger Jeppe Gudmandsen og præciserer: 

“Sagt på almindeligt dansk: Hvis ikke man kører for stærkt, hvorfor går man så op i, hvor politiet står?” 

Politiets fotovogne, stærekasser og laserkontroller bliver dermed sat ud af spil i kampen mod fartsyndere, der ønsker at bryde hastighedsgrænsen uden at blive fanget. Det er noget, som Rigspolitiets Nationale Færdselscenter er opmærksomme på.

“Det er en udfordring, når der spekuleres i, at have trafikalarmen, for at vide, hvor fartmålingen er, så man kan køre for stærkt andre steder. Det er stærkt problematisk, hvis det er sådan, man tænker,” siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Skaber trafikalarmer sikkerhed?
Kalkuleret kørsel er en ofte anvendt vending i snakken om trafikalarmer. Her er der tale om personer, som bevidst vælger at køre for stærkt på strækninger uden politi, mens de dæmper farten, når de bliver alarmeret om mulig fartkontrol. Rådet for Sikker Trafik ser på denne gruppe med stor skepsis. 

“Det er klart, at for høj fart er et problem, fordi hvis man bruger den her teknologi til at køre for stærkt, altså kalkuleret kørsel, så er den adfærd et problem,” siger Jeppe Gudmandsen.

Udsagnet fra Rådet for Sikker Trafik bekræfter trafikforsker ved Aalborg Universitet Tanja Kidholm Osmann Madsen, der er en del af en trafikgruppe, som bredt fokuserer på vejenes trafiksikkerhed.

“Trafikalarmen har jo den forkerte effekt på den gruppe, som benytter trafikalarmer til advarsel om fotovogn, fordi de kører for stærkt, de steder der ikke er fartkontrol. Helt præcist skaber det usikkerhed i trafikken, når man kan risikere at møde nogen i trafikken, der kører meget hurtigere,” siger trafikforskeren.

Hun mener dermed, at usikkerheden i trafikken skyldes den kalkulerede kørsel, der kan være med til at skabe farlige situationer og i værste tilfælde ulykker. Det er ifølge forskeren svært at bedømme, hvor stærkt biler kører, og derfor kan man ende i en situation, hvor man kører ud foran en bil i høj fart. 

Den vurdering deler Christian Berthelsen, der også kalder den kalkulerede kørsel på de danske veje for en udfordring for trafiksikkerheden.

“Jeg synes, det er problematisk, at man vælger at trykke på speederen, så snart man er ude af farezonen. For så spekuleres der i hvornår man kan køre for stærkt. Det udgør en fare i forhold til trafiksikkerheden,” siger politiassistenten ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Saphe
Direktør og ejer af Saphe, Freddy Sørensen, udtaler, at kunderne oftest kun har et øje for mål, når de køber en Saphe-enhed. De vil undgå at få en bøde for et kort øjebliks uopmærksomhed.

“Fartkontrol-funktionen er key selling point, men vi har også fokus på trafiksikkerhed. Vi  gør også en forskel for trafiksikkerheden, men det er ikke, hvad folk køber ind på,” siger Freddy Sørensen og uddyber videre, at danskerne simpelthen ikke vejer trafiksikkerheden lige så højt, som at undgå en bøde:

“Interessen for trafiksikkerheden er ikke særlig høj i Danmark. Kunderne køber det for at undgå fartbøder, og får så også fordele med trafiksikkerhed, men det er ikke sikkerheden, de fokuserer på.”

Saphe-direktør, Freddy Sørensen, forholder sig dog roligt til de negative tal fra Rådet for Sikker Trafik, da han mener, at de 11 procent fartglade brugere ikke udelukkende kan skyldes Saphe.

“Jeg tror ikke, der findes nogen i Danmark, som ikke kører for stærkt. Der er en gruppe, der bevidst kører for stærkt, men det er de andre, vi henvender os til. 90 procent har nok købt dem for at undgå dummebøder, og så er der dem, som bare vil køre for stærkt. De er helt uden for rækkevidde. Selv med de nye tiltag om vanvidsbilisme fortsætter de,” siger Freddy Sørensen. 

På Saphes hjemmeside reklameres der med kundernes tilfredshed. I et fortløbende rul henover skærmen kommer kommentarer som:

Ovenstående kommentarer er dog ikke noget, der påvirker Saphe-ejer, Freddy Sørensen, særlig meget. Han mener ikke, at man skal fokusere på personer, som bruger Saphe til at køre for stærkt, men kigger i stedet mod de positive sager. 

“Det er en udfordring og vil nok altid være en udfordring, at nogen vælger at køre for stærkt. Der vil altid være nogen, der snyder systemet. Hver eneste gang man indfører noget, vil der være både positive og negative indvirkninger. Kalkuleret kørsel er da klart en af de negative indvirkninger, men vi vælger at kigge lige så meget på, at vi har en positiv indvirkning på farten hos andre,” siger Freddy Sørensen. 

Tyskland og Schweiz
Tyskland og Schweiz har som de eneste lande i Europa, begge valgt at forbyde brugen af trafikalarmer. I Schweiz er det helt forbudt, mens Tysklands lovgivning giver plads til, at en passager kan benytte en app til formålet. 

Både i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og i Rådet for Sikker Trafik er der en klar enighed om, at trafikalarmerne har funktioner, der er brugbare, og derfor ønsker de heller ikke at anbefale et decideret forbud.

Tanja Kidholm Osmann Madsen fra forskningsgruppen for trafik ved Aalborg Universitet deler Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og Rådet for Sikker Trafiks synspunkt på et muligt forbud. 

“Jeg tror ikke et forbud er vejen frem. Det er svært at nå den gruppe, som kører for stærkt, fordi de har taget et bevidst valg om, at de vil køre for stærkt. Jeg tror, det er meget svært at ændre på adfærden hos dem. De er virkeligt svære at gøre noget ved. Det er snarere at se på andre muligheder, for at gøre noget ved dem, som bruger den på en uhensigtsmæssig måde,” siger trafikforskeren.

Den overbevisning har Svend Tøfting, ansvarshavende redaktør for Trafik & Veje i 27 år, dog ikke, da han i stedet forholder sig mere kritisk og åbent til et forbud.

“Der er nogle lande, hvor man ikke må benytte trafikalarmerne. I Folketinget er de meget tilbageholdende i lovgivningen overfor de danske billister sammenlignet med andre lande, hvor trafikalarmer er forbudt. Det er ærgerligt, for det har en negativ indvirkning på trafiksikkerheden, at folk kan køre for stærkt med hjælp fra trafikalarmerne,” siger Svend Tøfting og uddyber:

“Det er et problem, at man har de her fartalarmer. Det er okay med advarsler om kø og havarerede biler, men den er jo faktisk lavet til folk, der kører for stærkt.”

Det manglende ønske om forbud fra hovedaktørerne betyder, at fartsynderne skal fanges i et andet net. 

Alternative metoder
Det danske færdselspoliti har flere forskellige redskaber i værktøjskassen, når de skal forsøge at fange de hurtigt kørende bilister rundt i landet. De mest almene er fotovogne, stærekasser, laserkontroller og civile politibiler. Stærekasserne er permanent markeret i trafikalarmen, men både laserkontroller og fotovogne er som udgangspunkt umarkeret, indtil den første Saphe-bruger passerer og trykker på knappen. 

Politiassistent Christian Berthelsen fortæller, at fotovognenes tidligere overraskelsesmoment på vejene er blevet mere kortvarige efter trafikalarmernes indtog. 

“Vi kan mærke, at vi efter ikke særlig lang tid bliver markeret i trafikalarmen, når vi står ved en måling. Så kommer der indimellem en blæsende forbi, som ikke har en trafikalarm, eller som er ligeglad.” 

Det eneste redskab der er tilbage i den nuværende værktøjskasse, er derfor de civile politibiler. Derfor er der en væsentlig begrænsning i politiets muligheder for at fange kalkuleret kørsel. Svend Tøfting har i mere end 40 år arbejdet med at forbedre den danske trafiksikkerhed gennem sit job som projektleder i Region Nordjylland, ligesom han har været ansvarshavende redaktør på Trafik & Veje i 27 år. Han understreger, at der er behov for nye metoder.

“Man burde gå over til strækningskontrol i stedet for punktkontrol. I den nye infrastrukturplan er der afsat penge til at teste strækningskontrol af fart, men det er af støjhensyn. Det er dog også både sikkerhedsmæssigt og kapacitetsmæssigt en god idé. Jeg forstår ikke, at man ikke bruger det mere,” siger Svend Tøfting.

Strækningskontrol måler gennemsnitshastigheden af et køretøj. Her måles det, hvor lang tid det tager bilisten at køre en given distance fra A til B. Det vil sige, at hvis bilisten har kørt fire kilometer på to minutter, giver det en gennemsnitshastighed på 120 km/t, og der klapper fælden. 

Saphes indehaver, Freddy Sørensen, er helt enig med eksperten, da han også mener, at strækningskontrol kan være med til at forbedre trafiksikkerheden. 

“Strækningskontrol tror jeg har en meget positiv indvirkning, for det er ikke bare et punkt, hvor du sætter farten ned, men en længere distance på 5, 10 eller måske 15 kilometer, hvor man får sænket hastigheden. Strækningskontrol er det absolut bedste våben til at få farten ned,” siger Saphe-indehaveren.

Vi har forsøgt at kontakte transportordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet samt Transportminister Benny Engelbrecht (A). Ingen er vendt tilbage på vores henvendelser.

Den nye form for fartkontrol på de danske veje, strækningskontrollen, vil i løbet af 2022 blive indført på Øresundsforbindelsen og Storebæltsbroen. Ifølge vejdirektoratets målinger kører 85 procent af bilerne for stærkt ved Øresundstunnelens indgang, hvor det ved Storebæltsbroen er 50 procent.